Tiden nærmer sig hvor vi skal flytte ind i det gamle spanske kolonihus i centrum af La Paz. Planen er at der skal åbnes en restaurant/café og butik i stueetagen, kontor i kælderen og så skal vi bo på første sal. Til huset hører en forholdsvis stor (men lige nu også rimelig vild) have, hvilket er ret specielt når man tænker på husets beliggenhed mellem diverse højhuse og lige midt i centrum.

Som I kan se på billederne er huset rigtig flot og gammelt, men kræver en del istandsættelse før vi kan flytte ind, så det er det der tager det meste af Mia og Hans Oles tid i øjeblikket. Mens jeg passer Orla om formiddagen køber de bl.a. antikke møbler (for INGEN penge) at indrette huset med, så stilen kan bevares. Det bliver rigtig flot.

Hans Ole og Hugo (som tidligere boede i huset) på første sal.

Køkkenet der snart skal forsyne hele La Paz med mad, når de gæster restauranten ;) Her skal også lige fikses et par ting..

Her ses et hjørne af det rum, der engang i fremtiden bliver mit værelse. Heldigvis er der en del af de gamle fine møbler vi får lov at beholde, og jeg regner med at det fine sminkebord med spejl tilfalder mig når vi flytter ind. Det bliver et rigtigt prinsesseværelse :)

Ved frisøren..

Idag tog jeg den store beslutning at tage til frisøren. På forhånd havde jeg allieret mig med min bolivianske spansklærer, Jenny (jeg startede til privat spanskundervisning i tirsdags..) som lærte mig hvordan jeg skulle forklare at det skulle være i etager og den slags..
På trods af foruroligende mange 80'er plakater på væggen gik det udmærket. Det blev lidt kortere end jeg havde tænkt mig (og vist også en smule skævt..) men det er vel hvad man kan forvente når man betaler det der svarer til 7,5 kroner for en klipning. Desuden var oplevelsen og stedet helt sikkert det hele værd :) Her er et billede af processen (læg mærke til min skeptiske mine) og et af resultatet.

Copacabana og Titicacasøen

Nu er vi nået hjem fra en hyggelig weekend i Copacabana ved Titicacasøen med en anden dansk familie, Morten og Louise og deres børn Emil, Amelia og Alberto. Turen derud var virkelig flot og det var ret fedt at se noget andet end travle La Paz til en afveksling. Nu har jeg bl.a. set min første lama.
Vi boede rigtig flot, med udsigt over Titicacasøen og hængekøjer udenfor værelserne, så man kunne ligge og nyde den friske søluft (imodsætning til den meget forurenede luft der er i La Paz..). Da det blev lørdag gik jeg lidt rundt i Copacabana og købte forskellige små souvenirs, tøj og smykker.. Dvs. da jeg tømte min taske oppe på værelset kunne jeg se at jeg egentlig havde købt en del ting, men det kommer man let til når alt er så billigt. (I alt brugte jeg under 150 danske kroner på hele weekenden og fik bl.a. en t-shirt, strikketrøje, øreringe, to halskæder, armbånd, fingerring, og et krus til min tandbørste) Jeg var også inde i byens kirke, som er meget kendt for sin mørke Jomfru Maria over alteret. Hvad angår religion er Copacabana en meget interessant by, fordi den er et tydeligt eksempel på hvordan indianernes naturreligioner har blandet sig med de spanske erobreres katolicisme. Så vidt jeg har forstået ser en del af indianerne Jomfru Maria som et billede på Pachamama (moder jord), og de har taget flere af de kristne symboler til sig og blandet med deres religion.
Om eftermiddagen forsøgte Emil (Louise og Mortens søn på 6 år) og jeg at kravle op af et lille bjerg bag hotellet for at se udsigten. Det lykkedes os desværre ikke at komme helt til toppen fordi stien vi gik på ind imellem forsvandt, så vi endte med at give op liige før toppen. Men udsigten var stadig fantastisk og til gengæld nåede vi hjem til spisetid.
Om søndagen ville vi have været på Isla del Sol (soløen), men droppede det fordi det ikke passede så godt mht. at Orla skulle hjem og sove og sådan noget. Det var lidt en skam, for jeg tror det kunne være rigtig spændende at se. Indianerne i Bolivia ser Isla del Sol som stedet hvor deres skabelsesberetning fandt sted. Det var der solen blev født og den første Inca og hans søster/kone. Der er også en masse historier om at Incaerne skulle have smidt en masse guld og skatte i Titicacasøen da spanierne kom i 1500-tallet.
Men dette bliver højst sandsynlig ikke mit sidste besøg i Copacabana ved Titicacasøen (eller i sommerhuset som Mia og Hans Ole kalder det), så der skulle være rig mulighed for at opleve Soløen en anden gang.

Fuld indianer

På vej til Copacabana fredag eftermiddag kørte vi bl.a. gennem en lille landsby, der var godt igang med at feste. Under fuglekostumet gemmer der sig en meget fuld indianer. (Da vi to døgn senere kørte hjem gennem samme landsby, gik der stadig fulde mennesker rundt, og byen så rimelig hærget ud..)

På vej til Copacabana tog vi en genvej ved at sejle over et lille stykke af Titicacasøen på en slags tømmerflåde..

...der kan sagtens være to busser

Her boede vi - med udsigt over Titicacasøen

Foran kirken

Indianerudgaven af Jomfru Maria

Bilen er blevet pyntet foran kirken og er nu på vej ned til stranden for at blive velsignet af en heks

Bjergbestigning med Emil

Frokost med udsigt over Titicaca

Flere billeder fra Copacabana..

Jordskælv i Peru

Jeg har hørt at der har været et meget alvorligt jordskælv i Peru. Heldigvis har vi ikke mærket det midste til det heroppe i bjergene. Så der er ingen grund til bekymring. Så vidt jeg har forstået er der ikke større risiko for jordskælv i La Paz end der er i Danmark.

Orla

OBS

Min adresse:

Sofie Ravn
Calle Illampu 707, Zona Rosario
La Paz
Bolivia

- adressen er egentlig til Topas’ kontor, men det er den vi modtager alt post på - også selvom vi flytter..

Mit bolivianske mobilnummer: 00591 73221651

Skype: sofie_ravn

Nu har jeg været i La Paz 3 dage og er så småt begyndt at kunne finde rundt. I går var jeg med Mia på rundtur i byen, hvor jeg både så parlamentet, San Francisco kirken, Plaza de Estudiante (de studerendes plads), turistkvarteret (en masse små boder, hvor de sælger alt muligt forskelligt til lokale og turister – billigt – for de har ikke rigtig fundet ud af at udnytte turismen. Og så så vi det gamle spanske hus som vi skal flytte ind i så snart det bliver muligt. Mia og Hans Ole havde regnet med at kunne flytte ind for et halvt års tid siden – men den slags ta’r tid i Bolivia.
Men det bedste ved at være på sightseeing i La Paz er menneskerne. Indianerkoner der går rundt med bowlerhat er ikke et sjældent syn, hekse og troldmænd, der sælger lamafostre og andet godt, der kan hjælpe mod forskellige lidelser og så er der skopudsere på gaden der bærer masker fordi de er flove over at pudse folks sko (det er ofte studerende fra universiteterne, som ikke vil genkendes af deres klassekammerater). Der er også skriverne; folk der sidder på gaden med skrivemaskiner, som man kan gå til hvis man skal have skrevet noget, men ikke selv har lært at skrive og så er der enkerne fra Potosi, hvis mænd er døde i minerne, så de bliver nødt til at tigge.
Der er altså nok at se på i La Paz, hvor trafikken er temmelig voldsom (måske fordi man automatisk får kørekort når man fylder 18!) Det er rigtig fedt at der er masser af liv i gaderne, men jeg glæder mig også til at se noget andet. På fredag tager vi på weekendtur til Titicacasøen.

Udsigt fra køkkenet

Læg mærke til bjerget!

Mit værelse

Mit værelse

Hans Ole, mig, Orla og Mia

Så nåede vi til Bolivia..

Efter en hård rejse på omkring 30 timer (!) er vi omsider ankommet til lejligheden i La Paz. Heldigvis kunne jeg følges herover med Orla, Mia og Hans Ole, som har været på sommerferie I Danmark.
Det har været en rimelig hård tur, med flyskift i London og Miami (begge lufthavne kører rimlig hård security – I Miami skulle vi endda afgive fingeraftryk bare for at få lov at rejse igennem,..) Vi frygtede lidt for om baggagen nåede frem, hvilket det viste sig at der var god grund til. For da vi imorges kom til La Paz manglede kufferten med Orlas tøj  Heldigvis kan han klare sig lidt med det der var blevet i lejligheden, så nu håber vi bare den kommer frem hurtigst muligt.
Men nu er vi altså fremme og her er utrolig lækkert, jeg er flyttet ind på mit værelse (med eget toilet og badekar) og har fået indrettet mig, så jeg kan føle mig hjemme, og det er rart at kunne sidde og slappe af med mails og koka-the. Udsigten fra lejligheden er virkelig flot! – Man kan se bjerge i alle retninger, og det er ret specielt at se nedefra og op på alle husene der ligger op af bjergene.

Det står heldigvis rimeligt til mht. jetlag. For mit vedkommende blev der sovet allerede før flyet nåede at lette fra Miami og så vågnede jeg ellers først 5 timer efter til solopgang over de bolivianske bjerge. Det var flot! – Så min døgnrytme er nogenlunde tilpasset.
Værrer er det med højden. Luften er jo rigtig tynd heroppe i omkring 3500 meters højde, det giver sådan en trykkende hovedpine, ligesom den man kan få ved at være for længe i et lille rum med mange stearinlys. Og så skal der ikke meget til før man bliver svimmel og pulsen stiger (værst var det da lejlighedens trapper til 3. sal skulle bestiges..) Så de næste par dage står på afslapning, og måske lidt rundtur i den nærmeste del af byen, så jeg ved hvor der er supermarkeder ol.

Lige nu er jeg ved rigtig godt mod og glæder mig til at blive integreret i det bolivianske, så det kan begynde at blive hverdag at færdes i byen, på markeder osv.. Og så glæder jeg mig til at få opfrisket det spanske fra gymnasiet, så jeg bedre kan følge med i samtalerne (der heldigvis foregår i et noget mere overkommeligt tempo end i Spanien.)
Jeg endnu ikke haft tid til at have hjemve, for der er hele tiden noget andet at tænke på. Men det skal nok komme, så snart det hele falder til ro.

Når jeg finder ud af hvordan, ligger jeg nogen billeder på bloggen fra lejligheden, så I kan se hvor fint jeg har det og hvordan mine værter ser ud. De er rigtig søde og meget opmærksomme på hvordan jeg reagere på alt det her nye noget. Jeg er helt sikkert i trygge hænder!