fredag den 12. oktober 2007

Siden sidst...


Nu er vi omsider flyttet ind i det fine gamle hus. Dog er der kun lige akkurat tre værelser klar, som vi kan bo i mens håndværkerne arbejder på døgndrift rundt om ørene på os. Men jeg nyder det og synes det er rigtig spændende at være med til at sætte det gamle hus og antikke møbler i stand.
Her kommer lige et billede med fra mit nye værelse (med 4 meter til loftet!)

(Adressen til post er stadig den samme)

Derudover er Ane og jeg rigtig kulturelle for tiden. La Paz har rigtig meget at tilbyde og ofte er det gratis eller ekstrem billigt at tage til forskellige arrangementer. Vi har fundet en stamcafé hvor der indimellem spilles live lokalmusik. Derudover går vi på museer, til koncerter (senest hørte vi den bolivianske udgave af Sussi og Leo - sådan kan det jo gå, når man ikke helt ved hvad man går ind til. Men det var meget sjovt), i biografen og snakker om snart at tage ind og se en fodboldkamp på stadion. Det skal nok blive en sjov oplevelse.

8 kommentarer:

Anders Brasholt sagde ...

SÅDAN SOFIE! Endelig er det ved at gå op for dig, at det er fodbold der skal til!

Hvem er Ane?

Btw. det der cola og rødvin er ikke jordens bedste drink, og jeg har pillet den af menuen igen..

Sofie Ravn sagde ...

Fik jeg ikke skrevet det? - Ane er en anden dansk au pair der bor i La Paz.

Anonym sagde ...

Hele nationen følger lige nu Danmarks vigtigste kamp mod Spanien. Hvis du ikke følger med skal jeg nok sende dig resultatet. neeeej øv spanien har lige scorret

Anonym sagde ...

Spanien vandt 3-1, så nu har jeg bare mest lyst til at boykotte alt det spanske.....og hermed også Bent Jørgensens spansk kursus. Hvad fodbold dog kan gøre !
Knus herhjemme fra

Anonym sagde ...

Hej Sofie.
Som du får oplevet en masse. Lidt vildt med ildkuglen. jeg får helt ondt i maven ved tanken om klatreturen. Hyggeligt at følge med. Knus Lillian

Henry sagde ...

Tillykke med fødselsdagen Sofie. Håber at du hygger dig på den anden side af jordkloden.

Anonym sagde ...

Stort tilykke med de 20 år idag.
Knus mor og far

Anonym sagde ...

Kære Sofie
Du ønskes hjertelig tillykke med de 20 år. Du har mange oplevelser tilgode inden du når os i alder. tak for alle dine spændende breve på blocen som vi har udskrevet og samlet i en mappe. Farmor har skrevet et kort til dig med snemænd på, for dem får du jo nok ikke at se til jul hvor du er.
Kærlig hilsen farmor og farfar