søndag den 21. oktober 2007

Cumpleaños


Så fik jeg fejret min 20 års fødselsdag. Først ved at spise lækker brunch med familien Rünitz-Jørgensen, og ellers ved klatring og afslapning (se billedet!) med Ane indtil det blev aften og vi tog ud og spiste. Planen var at Ane og jeg skulle i byen, men desværre fik Ane det rigtig dårligt og blev nødt til at tage hjem og sove. Meeen, fest blev der alligevel. Jeg endte med at tage med min salsainstruktør, Mónica og hendes venner i byen. Det var også rigtig sjovt.
Og så må jeg hellere huske at nævne hvor godt vejret var på min fødselsdag! - Den perfekte solskinsdag. Herovre er vi midt i foråret, hvilket vist godt kan sammenlignes med dansk sommer. Til gengæld starter regntiden om en måned eller to.

Udover at lære mig salsa, har Mónica hjulpet mig med at finde et kor, som jeg startede i i torsdags. Det foregår på et af byens universiteter, og er egentlig tilegnet eleverne, men ville heldigvis gerne have mig med også. Det er rigtig fedt at gå rundt på det store universitet, hvor jeg skiller mig ud som den eneste 'gringa'.
Jeg føler mig efterhånden godt integreret i det bolivianske, og har faktisk for det meste ret travlt med at lave en masse i løbet af ugen.
- Mandag går jeg til kor fra 16-18.
- Tirsdag går jeg til spansk.
- Onsdag er der diskutionsklub (på spansk!) på min skole.
- Torsdag går jeg til spansk fra 14.30-16, kor fra 16-18 og så er der filmaften på min skole.
- Fredag går jeg til salsa.
Og så har jeg snakket lidt med Mónicas ven Oscar, som er meget aktiv spejder. Så engang når jeg får tid en weekend regner jeg med at jeg også lige skal ned og overvære et af deres møder om lørdagen. Nå ja, og så har vi jo også mulighed for at komme ud at klatre hver weekend, hvis vi ellers har tid.
Så jeg har nok at lave og møder en masse nye mennesker.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Sofie

Stort knus herfra og et forsinket fødselsdagskram. Godt at høre, at du har det skønt. Jeg kender nogen, der glæder sig rigtig meeeeget til, de skal over til dig. Pas godt på dig selv og hyg dig godt. Småpigerne har det fint - vi har lige haft efterårsferie alle fire, og det var dejligt.
k.h. Anneke

Anonym sagde ...

Hej Sofie. Tillykke her fra også. Jeg synes godt nok det er meget du har gang i. Det er dejligt for dig, ingen mulighed for at komme til at kede dig. Jeg vil glæde mig til en lille opvisning i salsa, når engang du kommer til det danske igen. Nu er der ikke længe til besøg, Kan I hygge jer rigtig godt. Knus fra Lillian.

Anonym sagde ...

Hej Sofie
Endnu en lille hilsen. Pyha. Jeg tænker på Hans og Helga og alle deres pakkenelliker. Jeg håber, de snart er fremme, og at du hjælper dem med at bære :-)
Hyg jer godt.
k.h. Anneke