fredag den 2. november 2007

Weekend i Peru


I weekenden var jeg med familien Rünitz + et par venner i Cusco, Peru. En rimelig lang tur i bil. Vi havde beregnet ca 12 timer, men endte med at køre ca 19 timer, da den første grænse vi forsøgte at krydse var blevet lukket pga. nogen stridigheder mellem de lokale minibuschauffører. Så, fredagen gik med at køre dertil. Lørdag var Mias fødselsdag, som vi fejrede med sightseeing i Cusco (en meget turisme-fokuseret by). Søndag besøgte vi Machu Picchu. Machu Picchu er en gammel meget velbevaret inkaby, som er blevet kåret til et af verdens syv menneskeskabte vidundere. Det var flot. Men der var også rigtig mange turister. Mandag morgen forlod vi Peru kl. 6 og ankom til La Paz omkring midnat.

Ingen kommentarer: