Så nåede vi til Bolivia..

Efter en hård rejse på omkring 30 timer (!) er vi omsider ankommet til lejligheden i La Paz. Heldigvis kunne jeg følges herover med Orla, Mia og Hans Ole, som har været på sommerferie I Danmark.
Det har været en rimelig hård tur, med flyskift i London og Miami (begge lufthavne kører rimlig hård security – I Miami skulle vi endda afgive fingeraftryk bare for at få lov at rejse igennem,..) Vi frygtede lidt for om baggagen nåede frem, hvilket det viste sig at der var god grund til. For da vi imorges kom til La Paz manglede kufferten med Orlas tøj  Heldigvis kan han klare sig lidt med det der var blevet i lejligheden, så nu håber vi bare den kommer frem hurtigst muligt.
Men nu er vi altså fremme og her er utrolig lækkert, jeg er flyttet ind på mit værelse (med eget toilet og badekar) og har fået indrettet mig, så jeg kan føle mig hjemme, og det er rart at kunne sidde og slappe af med mails og koka-the. Udsigten fra lejligheden er virkelig flot! – Man kan se bjerge i alle retninger, og det er ret specielt at se nedefra og op på alle husene der ligger op af bjergene.

Det står heldigvis rimeligt til mht. jetlag. For mit vedkommende blev der sovet allerede før flyet nåede at lette fra Miami og så vågnede jeg ellers først 5 timer efter til solopgang over de bolivianske bjerge. Det var flot! – Så min døgnrytme er nogenlunde tilpasset.
Værrer er det med højden. Luften er jo rigtig tynd heroppe i omkring 3500 meters højde, det giver sådan en trykkende hovedpine, ligesom den man kan få ved at være for længe i et lille rum med mange stearinlys. Og så skal der ikke meget til før man bliver svimmel og pulsen stiger (værst var det da lejlighedens trapper til 3. sal skulle bestiges..) Så de næste par dage står på afslapning, og måske lidt rundtur i den nærmeste del af byen, så jeg ved hvor der er supermarkeder ol.

Lige nu er jeg ved rigtig godt mod og glæder mig til at blive integreret i det bolivianske, så det kan begynde at blive hverdag at færdes i byen, på markeder osv.. Og så glæder jeg mig til at få opfrisket det spanske fra gymnasiet, så jeg bedre kan følge med i samtalerne (der heldigvis foregår i et noget mere overkommeligt tempo end i Spanien.)
Jeg endnu ikke haft tid til at have hjemve, for der er hele tiden noget andet at tænke på. Men det skal nok komme, så snart det hele falder til ro.

Når jeg finder ud af hvordan, ligger jeg nogen billeder på bloggen fra lejligheden, så I kan se hvor fint jeg har det og hvordan mine værter ser ud. De er rigtig søde og meget opmærksomme på hvordan jeg reagere på alt det her nye noget. Jeg er helt sikkert i trygge hænder!